Vingården

25/9-08
Lige i øjeblikket ser høsten lovende ud!

Vingården 6. juni 2007

Januar 2007. Vinen er tappet. Der blev 32 flasker
 

28. oktober 2006
 

Her er så, hvad der formentlig bliver resultatet af de 60 vinplanter. Mosten er nu presset af skallerne, og gæringen er overstået. Vinen står nu køligt og mørk for "modning". Bemærk, at der ikke er tilgang for ilt.
Vinkælderen.

Druerne er "trampet". Der er tilsat enzymer, svovl og gær, og gæringen er nu startet.

Der blev 30 liter ud af vores 50 planter. Langt de fleste af klaserne måtte kasseres på grund af hvepseangreb, meldug og råd!



2. oktober 2006
 

Det er den 1. oktober, og vi har plukket de bedste  druer. Vi har ikke en afstilkningsmaskine, så afstilkningen foregår i hånden. Med den kvalitet, som drueklaserne iøvrigt har, tror jeg ikke, at en afstilkningsmaskine ville kunne løse opgaven. Men som det ses, kan afstilkning i hånden være virkeligt afstressende - så prøv det!
 

26. september 2006
 

Det er nu den 26. september, og druerne er stadig ikke modne. Til gengæld har hvepsene ædt mindst halvdelen af druerne. Det ses tydeligt her, hvordan hvepsene har guffet i sig!

Derudover har melduggen raseret, da jeg ikke mente, at det var nødvendigt at svovle.

Jeg har i dag høstet druer til 6 liter druejuice, som jeg ikke laver vin af, da jeg gerne vil have druerne mere modne.

De 6 liter juice bliver nu drukket i stedet for den sædvanlige morgenjuice!

Jeg håber, at der resterer nok brugbare druer til mindst 25 liter rigtig rødvin.

Der er stadig godt med druer!

23. august 2006
 

23. august 2006
 

Halvanden måned til høst, og vinen er hjemsøgt af hvepse!
Vinen har overlevet den hårde vinter uden frostskader



23. maj 2006
 



23. maj 2006
 

Indtil nu er vingården lys og luftig. Stokkene er beskåret efter "Dobbelt Guillot".

Beskæringen er først foretaget i midten af april som følge af det kolde forår.

 

Det har altid været den almindelige opfattelse, at vindyrkning kun har kunnet finde sted under sydlige og varme himmelstrøg. Nye sorter af vinstokke har imidlertid betydet, at det nu er muligt at dyrke vin i Danmark, og det er nu blevet lovligt at sælge vin af druer, som er dyrket på friland i Danmark.

Jeg har taget konsekvensen og tilplantet halvdelen af min lille parcel med vindruer, og selv om jeg aldrig vil kunne høste mere, end jeg selv og min familie kan drikke, vil jeg dele ud af mine erfaringer her.

Jeg plantede vingården i år 2002,  og det var tanken, at jeg skulle høste de første druer i år 2004. Desværre blev vingården sprøjtet med et hormonmiddel i foråret 2004 (naboen), og den 1. høst blev som følge deraf udskudt i mindst 2 år.

Min nabo har lovet ikke at sprøjte op til min vingård i fremtiden, så jeg håber, at jeg kan få en fornuftig høst i år 2006.

 

Vingården dec. 2005

Billedet ovenfor og til venstre viser vinstokkene, som de ser ud i december. Opbindingsmetoden, som er anvendt kaldes for dobbelt Guillot.

 Beskæring vil ske omkring marts måned

Vingården dec. 2005