Selv om danskere og svenskere på
overfladen ligner hinanden, vil du støde på nogle forskelle, der kan få
dig til at forvirres eller forundres. Kristina Olsson - som er svensk -
har skrevet om sine erfaringer på dette område i essayet "Med
smørkniven i den rigtige hånd" I afsnittet "Flere forskelle og mærkværdigheder" har jeg opremset en række forskelle af større eller mindre betydning. Nogle af dem er meget vigtige at være opmærksomme på. Hvis du kender til flere forskelle og mærkværdigheder, som bør medtages her, kan du sende mig en e-mail på denne adresse: svensvenclausen.dk Og hvis du mener, at der er fejl i mine påstande, må du også meget gerne sende mig en mail. Du kan også skrive dine kommentarer i gæstebogen. |
Med smørkniven i den rigtige hånd |
Da min svenske far for første gang var
indbudt til påskefrokost hos mine danske morforældre måtte han finde sig
i, at alt hvad han foretog sig blev kommenteret. Fem par danske øjenbryn
blev hævet, da han tog russisk salat til silden. For ikke at tale om den
opstandelse det vakte, da han tog sig en ostemad mellem de kolde og de
varme retter. Men hvor skulle han vide det fra? De sociale koder for hvordan vi bør agere og, endnu vigtigere, hvordan vi ikke bør agere, er usynlige og naturlige for os, som er vokset op i samme kultur. Men når vi møder en anden kultur, selv om det bare er på den anden side af Sundet, opstår problemerne. For der er utroligt mange forskelle, ofte flere end vi tror. Overraskende mange forskelle - Jeg blev vældigt overrasket over de mange forskelle, siger etnologen Mette Kirk, som interviewede danskere og svenskere om hinanden forud for boligmessen H99. Mange af interviewpersonerne begyndte med at sige ”der er ingen forskelle”, men jo længere interviewet varede, desto flere forskelle kunne de remse op. En af de store forskelle gælder synet på alkohol. Danskerne griner ad vores Systembolag eller ”Spritbolaget”, som de kalder det. Og når man i Sverige vil byde nye naboer velkommen, byder man dem ind på en kop kaffe. I Danmark er det til en øl eller et glas vin. Mette Kirk kan dog give et overraskende eksempel på det modsatte: Juleaften. Den svenske jul er
forbavsende løssluppen. Man drikker øl og snaps, og danser vildt rundt
om juletræet. Det er helligbrøde for danskerne, som på juleaften er
meget mere højtidelige. Man synger salmer, og fejrer den stille og
roligt. Maden er også et emne, hvor forskellene
mærkes tydeligt. Svenskeren smører sin mad og spiser den i hånden, og
bruger bordet som tallerken, noget mange danskerne synes er uhygiejnisk.
Danskeren, derimod, bruger sin egen kniv til både smørret og pålægget,
hvilket ifølge mange svenskere giver bakterierne frit løb i det fælles
smør. + Gå indenfor med skoene på. Derfor har vi skohylder. + Drikke vin eller øl på arbejdspladsen. Gå på ”after-work”. + Ryge under graviditeten. Det er helt utænkeligt. + Parkere mod kørselsretningen. + Tænde en cigaret uden at spørge først. + Komme til fest uden at have vin med.
+ Sætte en kniv i smørret. Alle bruger i stedet deres egen kniv. + Dele én øl ad gangen. Alle har deres egen øl. + Lave om på rækkefølgen ved jul eller påskefrokost. Begynd med silden, slut med osten. + Skrive ”Hej” til myndighedspersoner eller til nogen du ikke kender. Begynd med ”Kære..” + Kræve at dele regningen på
værtshuset. Man giver hver sin omgang. |
Flere forskelle og mærkværdigheder |
Du må snakke i mobiltelefon og køre bil samtidigt! Hvis du bliver spurgt, om du skal have dansk fløde i kaffen, mener de Baileys Der er nultolerance i forbindelse med alkohol og bilkørsel Du må slå telt op for en enkelt overnatning overalt. Naturligvis ikke tæt på bebyggelse og i folks haver! Du må ikke køre for stærkt - heller ikke bare fordi du er dansk! I Sverige åbner hoveddøren udad! I Sverige er kontakterne tændt, når de er "slukket"! I Sverige fyrer de "nytårsraketter" af til Påske! I Sverige klæder børnene sig ud til "Påskäringar"
til Påske. Og de voksne gemmer godis (slik) ude i skoven til
påskkäringarne |